Yderligere info om vandet

Kære Beboere

Blot til yderligere information, har vi i dag onsdag den 22.01. været i dialog med Guldager samt vores blikkenslager.

Vi må blankt erkende, vi endnu ikke har fundet årsagen til problemerne med det varme vand.

Guldager sender en tekniker for at gennemgå varmecentralen og rørføringer.

Desuden fremrykker vi den årlige fastlagte rensning af varmtvandsbeholdere.

Dette sker den 4. februar – nærmere info følger, men som normalt er der ikke varmt vand på rensningsdagen – desuden kan det kolde vand periodevis være lukket.

På nuværende tidspunkt er bedste bud ”BioSlim”.

Dette findes i alle rørinstallationer uanset stand/alder.

Som udgangspunkt er dette ikke sundhedsskadeligt, men selvfølgelig noget som skal fjernes hurtigst muligt.

Vi opfordrer stadig til man koger vandet inden brug – og selvfølgelig undlader at tage et mundskyl med det varme vand under bruseren.