Referat Bestyrelsesmøde Tønderhus

29. juni 2021

Tid og sted: 29. juni kl. 17.00 i mødelokalet i kælderen.
Deltagere: Louise, Per, Mads, Line, Kambiz, Kim, Nina (på telefon)

Fraværende: Heidi (afbud)

Ordstyrer: Louise
Referent: Nina


Dagsorden:

1)     Info fra formand
Intet udenfor dagsordenen. 

2)     Info fra vicevært
Intet udenfor dagsordenen. 

3)     Bestilling af container til storskrald
Der bestilles container til storskrald efter sommerferien. Beboere orienteres nærmere om dato når denne er bestilt. Genstande opmagasineret på fællesarealer bedes fjernes inden.

4)     Skraldeskur
Der er udarbejdet tegninger ud fra beslutninger på tidligere bestyrelsesmøder. Disse er præsenteret og der er godkendelse til at opskrive og indhente tilbud.
Det primære formål med det nye skraldeskur er at skabe plads til nye containere fra kommunen som vedtaget på generalforsamling. Vi benytter anledningen til bl.a. at minimere lugtgener, lave rottesikring, omlægge fliser der trænger samt at lave et overdækket område imellem de to skure bagved skraldeskuret. 

5)     Opdatering på mobile-pay og online booking til vaskeriet
Status: Begge løsninger er godkendt og iværksættes.  

6)     Opdatering på cykelparkering
Bestyrelsen undersøger muligheder for at optimere cykelparkering i gården. Vi arbejder på at skabe tilstrækkelig cykelparkering, med løsninger der bidrager til et grønt og behageligt gårdmiljø.
Status: Vi følger op til september når planerne for skraldeskuret er færdige.   

7)     Vinduer mv på bagtrapper
Der er hentet tilbud på maling af maling af hovedtrappevinduer, bagtrappevinduer, hoveddøre og kviste. Der er indhentet tilbud og der er enighed om at vi går med tilbud fra Brandmaling APS, Duevej. I forbindelse hermed bliver vinduer på trappeopgangene lukket af. Indtil da opfordrer bestyrelsen til, at de holdes lukket. Der bliver informeret når vi kender nærmere dato.

8)     Indkomne mails
Grundet ekstraordinær travlhed blandt flere bestyrelsesmedlemmer, har der i en periode været længere svartid på bestyrelsesmailen end vi ønsker. Bestyrelsen beklager de gener det har medført for enkelte beboere, og sætter pris på at der er udvist forståelse og tålmodighed fra beboere. Vi har fundet løsninger, og forventer at det ikke er et problem fremadrettet.

I forbindelse hermed stilles der forslag om at suppleant overtager pladsen som bestyrelsesmedlem for næstformand, da denne ikke er fysisk til stede ved mødet pga. sygdom. Det besluttes at online tilstedeværelse fungerer fint i det nuværende format, og der ændres ikke på bestyrelsesgruppen.

9)     Opsamling på beboerforespørgsler om ombygning & renovering (samler punkter)

a.     Udskiftning af faldstamme uden bestyrelsens godkendelse
Bestyrelsens holdning er at vi betaler tilsvarende det beløb vi normalt betaler for udskiftning af faldstammer. 

b.     Vand imellem lejligheder
Er løst.

c.      Veluxvinduer og nye radiatorer
Veluxvinduer er godkendt.
Der er fulgt op på sag op ny radiator – der er ikke behov for at skifte varmestrenge. 

10)  Faldstamme (Behandlet tidligere)

11)  Sagsanlæg i forbindelse med vandskade
Som bekendt har ejer af lejlighed med vandskade lagt sag an mod foreningen. Da vandskaden var forårsaget af ejer, har foreningen Tønderhus som forventet vundet sagen. Bestyrelsen opfordrer beboere, ejere som lejere, at udbedre skader når de opstår samt at være opmærksomme på generel vedligehold, så vi undgår lignende sager i fremtiden. 

12)  Skadedyr og mus
Foreningens nye skadedyrsbekæmper har været tilkaldt i forbindelse med mus i den urbane have. Bestyrelsen beslutter at der fremover reageres på rotter, men ikke på mus. Bestyrelsen beslutter ligeledes at frø-møl er beboeres eget ansvar. Bestyrelsen melder ud hvad der indgår i vores aftale om skadedyrsbekæmpelse så snart denne er endeligt på plads. 

13)   

Hængelåse i kælderen
Der er behov for nye hængelåse til alle kælderrum, så Per har adgang til diverse installationer. Dette er nødvendigt hvis der opstår nødsituationer/vagtudkald. Bestyrelsen melder ud når vi har detaljerne på plads, og der vil blive varslet i god tid.  

14)  Hegn og låge mod Genforeningspladsen
Spørgsmål vedrørende genetablering af hegn og låger i haver. Som vanligt bekoster ejerforeningen hegn og ejer står for låge. 

15)  Opslag om hensyn til naboer
Bestyrelsen henstiller til at viser hensyn til hinanden, i forhold til støjniveau, rygning og andre generelle hensyn.

16)  Rør i kælderrum
Rør og ventiler i kældergangen laves når vandet tappes af.
Der informeres når der foreligger dato, så beboere har mulighed for at benytte at vandet er tappet af til f.eks. at udbedre radiatorskader.

17)  Beplantning hvor der tidligere var grantræer
Bestyrelsen tager det op igen når skuret er færdigt.

18)  Indkaldelse til generalforsamling
Hupfeldt og Hove undersøger restriktioner ift. kvadratmeter per person. Der er fortsat ikke svar fra Sundhedsstyrelsen ift. hvilke regler der gælder for generalforsamling. Bestyrelsen melder ud så snart vi ved hvad der er muligt.

19)  Regnskab
Bestyrelsen undersøger mulighederne for at gøre budgettet lettere tilgængeligt igennem ProBo.

20)  Altaner

a.     Generelle regler for altaner
Der er blevet sat diverse afskærmninger op inkl. espalier der er skruet op i facadevæggen.
Bestyrelsen retter henvendelse til de pågældende beboere med påmindelse om vedtagne retningslinjer for altaner. 

b.     Byggeregnskab altaner
Er modtaget. 

21)  Indkomne ønsker til dagsordenen

a.     Forvirrende mærkning af adresser 235 A-F på gårdsiden & hjørnet mod Genforeningspladsen
Bestyrelsen anerkender at der er udfordringer med at finde hovedingangene i gården. Da opmærkningen er korrekt, er der ikke så meget vi kan gøre ved det. Beboere mod Genforeningspladsen kan sætte skilt på deres hegn med info om at hoveddørene er i gården hvis de ønsker. 

b.     Skift i varmt og koldt vand
Det hænder at der er pludselige skift imellem koldt og varmt vand. Der er ikke umiddelbart et underliggende problem der forårsager dette. Vi bor i en etageejendom så det kan påvirke temperaturen på vandet når andre lejligheder tænder for vandet.

c.      Grill på altaner
Der er truffet beslutning på generalforsamling om tilladelse til gas-grill op til en vis størrelse. Kul-grill er ikke tilladt. Bestyrelsen henstiller til eksisterende retningslinjer for dette.

d.     Vand og varmeregnskab – hvornår kommer det?
Beboere i foreningen kan logge ind på Techem og følge med i deres vand- og varmeregnskab. Bemærk at der ikke sammenlignes med eget forbrug sidste år, men med samlet forbrug for ejendommen, da det er første år vi har Techem. Alternativt kan beboer kontakte administrator for info om vand- og varmeregnskab.

e.     Ekstra vindue i hjørnelejlighed ud til Borups Allé – er der søgt om det tidligere?
Der er ikke tidligere søgt om opsætning af ekstra vindue i hjørnelejligheder. Ønskes mulighederne for dette undersøgt, kan beboere søge tilladelse ved Københavns kommune, hvorefter bestyrelsen tager stilling til dette.