Referat 9. juli 2019

Til referat
Mødet blev afholdt tirsdag d. 9. juli 2019 kl. 19:00 i bestyrelseslokalet.
Bestyrelsen var fuldtalligt til stede (formand og fire bestyrelsesmedlemmer).

Derudover var EF Tønderhus’ vicevært til stede. Fraværende var begge suppleanter.
1.    Referat fra sidste møde
Referatet blev godkendt på mødet.

2.    Veranda / råd / murværk 235 F, st. tv.
Vicevært orienterede om at han og murer har inspiceret en fugtskade, der er anmeldt på adressen. Det kan konstateres at der har været en skade, dog er der umiddelbart ingen bekymring for varig skade på murværket, især da der er en låge til at foretage udluftning.
Bestyrelsen besluttede at der på baggrund af forsikringsselskabets inspektion og ejerforeningens egen inspektion ikke skal foretages yderligere reparationer på ejendommens murværk, ligesom der henstilles til at beboeren sørger for udluftning til murværket gennem den lem der findes i verandaen, jf. murerens anbefalinger.

3.    Altaner
Et bestyrelsesmedlem orienterede om status på altanprojektet. Altanleverandøren har meddelt bestyrelsen, at de forventer at have en godkendelse på altanprojektet i august 2019, men at dette er forbundet med stor usikkerhed grundet forhold i Københavns Kommunes forvaltning.

4.    Duer, hvad er der sket, hvad skal der ske
Naturstyrelsen, Københavns Kommune og Rentokil har vejledt bestyrelsen i reglerne der gælder for indfangningen af byduer med risiko for bifangst af ringduer uden for jagtsæson.
Der foreligger en politianmeldelse på ejerforeningen og rentokil for metoden for indfangningen af duer.
Indfangningen af duerne er stoppet pr. 27. juni 2019
Bestyrelsen besluttede at indfangningen af byduer skal igangsættes med bur, når jagtsæsonen på ringduer er åben til efterår/vinter. I forbindelse med opstarten på indfangningen overvejer bestyrelsen at afholde et informations/beboermøde i gården eller lignende, hvor beboere har mulighed for at spørge ind til indfangningen.
Naturstyrelsen foreslog, at de to høje fyrretræer fældes, samt at busken over renovationsskuret studses, for at forebygge redebygning for duer fremover.
Bestyrelsen besluttede at busken over affaldsskuret skal studses både med det formål at pleje det, men også med den sideeffekt at det afskrækker byduer. Der er behov for at hyre en professionel, da det kræver arbejde i højden og specialudstyr.

5.    GF-referat
Bestyrelsen drøftede generalforsamlingsreferatet og godkendte det på mødet.

6.    Sommerfest
Bestyrelsen drøftede sommerfesten, som et enkelt bestyrelsesmedlem er tovholder på. Der er kommet to tilmeldte til at hjælpe med at arrangere sommerfesten.
Bestyrelsen har besluttet at afsætte maksimalt 10.000 kr. af til afholdelse af sommerfesten.

7.    Det halve træ
Bestyrelsen besluttede at det halve træ bliver fældet; dette ved ejerforeningens vicevært.
Bestyrelsen besluttede at der skal findes en måde for beboerne i ejerforeningen at stemme om de to andre nåletræer i ejerforeningen skal fældes eller ej.  Bestyrelsesformanden har fået opgaven med at spørge ejendomsadministrationen om en måde at foretage en afstemning på.

8.    Stigestrenge opstart 6/8
Bestyrelsesformanden orienterede om at der er blevet varslet opstart af stigestrengsprojekt til beboerne 237-235A tv.

9.    Opsamling fra bestyrelsens drøftelse torsdag d. 20. juni 2019
Bestyrelsen drøftede tiltaget med dueindfangning i burer og den varsling som en beboer og Dansk Ornitologisk Forening har givet på at politianmelde ejerforeningen. Bestyrelsen besluttede at et bestyrelsesmedlem skulle kontakte de relevante myndigheder og skadedyrsbekæmper for at kortlægge de regler, der gælder for området for at tilsikre at indfangelsen er lovlig.
Bestyrelsen drøftede forholdet om suppleanternes rettigheder i bestyrelsen som kom op på sidste møde.
Bestyrelsen drøftede vandskaden i 233B, 3th.

10.    Nyt fra vicevært
Vicevært orienterede om at der er bestilt 32 cykelstativer.
Vicevært har konstateret at der er behov for at lappe hullerne i facaden ud fra det gamle Martinis skilte.
Vicevært orienterede om en potentiel vandskade i 235F som bestyrelsen ikke har kendskab til.

11.    Eventuelt
Bestyrelsen drøftede at der er observeret adskillige varevogne i de sidste mange måneder, der er parkeret ulovligt.
Et bestyrelsesmedlem orienterede viceværten om at der er behov for at fjerne blade, der samler sig ved trappeopgangenes fuger.
Et bestyrelsesmedlem orienterede om behov for at afholde omkostninger til vedligeholdelse af gårdmiljøets møbler.

12.    Dato for næste møde
Der er aftalt bestyrelsesmøde d. 13. august 2019 kl. 19.