Beboermøde omkring altaner

Alle ejere/beboere inviteres hermed til beboermøde torsdag d. 5 april kl.18:00 i Sportscafeen (Genforeningspladsen 54).

Her vil der være repræsentanter fra altanudvalget, bestyrelsen – samt Balco Kontech, som er det altan firma, som altanudvalget har valgt at gå videre med.

På mødet vil det afgivende tilbud blive gennemgået, samt de valgte løsninger. Ydermere, vil der være mulighed for at spørge om de spørgsmål, som man nu en gang måtte have.

Der vil også blive sat en altan op i gården fra 3. april til 6.april, således beboerne har mulighed for at se stilen samt størrelsen. Dog skal man være opmærksom på at der vil være forskellige løsninger ind mod gården og mod gade/Genforeningspladsen, hvor denne kun skal ses som vejledende.

Bestyrelsen vil anbefale alle – både dem, som interesseret i at få en altan – og dem, som kan have betænkeligheder ved, at andre får altaner – til at dukke op, således vi kan få afklaret flest mulige spørgsmål inden Generalforsamlingen, hvor altaner vil blive bragt til afstemning.